Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet stadfæstede i juli 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2010.
Ansøgeren var diagnosticeret med en svær psykisk lidelse. Nævnet havde flere gange tidligere valgt at udsætte behandlingen af sagen, da ansøgeren var for syg til at møde frem for nævnet. Den første udsættelse fandt sted i 2011. Under nævnsmødet kunne ansøgeren alene bekræfte sin etnicitet, hvorefter hun brød sammen og fremtrådte for stærkt psykisk påvirket til at kunne besvare yderligere spørgsmål. Nævnet besluttede herefter i samråd med den beskikkede advokat at afstå fra dette. Efter begæring fra både den beskikkede advokat og Udlændingestyrelsen besluttede nævnet at fremme sagen på det foreliggende grundlag.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra området omkring Mosul. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hendes far har lovet hende bort til en ældre mand, og at hun er blevet udsat for overgreb fra sin far og bror, da hun nægtede at gifte sig med denne mand. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun har haft et seksuelt forhold til en mand ved navn […], hvorfor hun frygter at blive dræbt af sin far og sin bror, hvis de finder ud af dette. Flygtningenævnet bemærker, at en egentlig troværdighedsbedømmelse må foretages i lyset af, at der ikke er afgivet forklaring for nævnet og i lyset af, at det må antages, at ansøgerens psykisk belastede tilstand har været til stede under hele asylsagens behandling. Nævnet har herefter ikke haft mulighed til at foretage en sædvanlig troværdighedsvurdering. Nævnet lægger på baggrund af de hidtidige afgivne forklaringer til grund, at ansøgeren har haft et belastet forhold til sin far i anledning af dennes planer om at lade hende indgå et tvangsægteskab. Nævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring om, at hun havde et seksuelt forhold til en person ved navn […], som hun kun havde et perifert kendskab til, kan lægges til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst at være en traditionelt opdraget muslimsk kvinde, som ikke har fået lov til at færdes alene, og at hun i øvrigt ikke har kunnet oplyse yderligere om […]. Flygtningenævnet forkaster derfor denne del af ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren alene med henvisning til sit modsætningsforhold til sin fader og dennes mulige ønske om tvangsgifte ansøgeren har sandsynliggjort, at dette forhold i sig selv har en sådan asylrelevant intensitet, at det kan antages, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i en reel konkret risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter og da ansøgeren ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2012/5
