Nævnet stadfæstede i februar 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder fra landsbyen […] i Mosul Amt, Irak. Han er yezidi af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er etnisk kurder og yezidi af trosretning. Trosretningen er i mindretal i Irak og har ingen rettigheder. Yezidi folk bliver forfulgt som religiøs gruppe og udsat for ærekrænkelse over alt i Irak. Det muslimske flertal ønsker at foretage en etnisk udrensning af yezidier. Ansøgeren er bange for, at muslimerne vil forfølge ham og slå ham ihjel. Han er bange for islam. Endvidere har hans fader været et fremtrædende medlem af Baath-partiet i Mosul-området, ligesom hans brødre har været medlem af Baath-partiet. Endelig har ansøgeren fra 2003 til 2006 gjort tjeneste i den irakiske hær, som samarbejdede med amerikanerne. Indledningsvis skal det bemærkes, at ansøgeren for nævnet har fremstået tilbageholdende med at redegøre for de påberåbte asylmotiver, og han har på flere punkter forklaret upræcist om sin færden forud for udrejsen, blandt andet vedrørende problemer med forskellige grupperinger og organisationer, vedrørende modtagne trusler, vedrørende ansøgerens medlemskab af Baath-partiet og om hvorvidt nogle familiemedlemmer blev boende i lokalområdet efter ansøgerens udrejse. Endvidere tillægges det vægt, at ansøgeren først for Flygtningenævnet har oplyst om faderen og brødrenes medlemskab af Baath-partiet, om at ansøgeren en enkelt gang er blevet tilråbt på gaden i 2006 og i 2007, og om modtagelsen af et trusselsbrev i 2005, mens ansøgeren fortsat var soldat i hæren. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke har haft problemer med myndighederne, og at ansøgeren ikke i øvrigt konkret har været udsat for konflikter eller overgreb bortset fra modtagelsen af det nævnte trusselbrev i 2005 og tilråbene på gaden i 2006 og i 2007. Den omstændighed, at ansøgeren har virket i den irakiske hær frem til 2006, og at han forlod hæren efter råd fra en officer fordi han er yezidi-kurder kan efter det forelæggende hverken begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Der lægges herved videre vægt på, at ansøgeren var i stand til at opholde sig i hjemlandet frem til udrejsen i midten af 2009. Endvidere udrejste ansøgeren legalt legitimeret med sig eget ægte pas. Den omstændighed, at faderen og brødrene måtte have været medlem af Baath-partiet kan efter det foreliggende heller ikke begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Ansøgeren har for nævnet endeligt oplyst, at han ikke selv har været medlem af Baath-partiet, ligesom ansøgeren for Flygtningenævnet har vedgået, at hans forældre samt en bror og søster fortsat opholdt sig i hjemlandet ved ansøgerens udrejse. Endelig har nævnet lagt vægt på det sene fremkomstid med hensyn til oplysningerne om familiens tilknytning til Baath-partiet. Efter det ovenfor anførte kan det forhold, at ansøgeren er yezidi-kurder heller ikke i sig selv begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at de forhold og begivenheder, som ansøgeren i øvrigt har påberåbt sig, ikke har haft et sådant omfang og intensitet, at de kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Idet oplysningerne om de generelt vanskelige forhold i hjemlandet ikke kan føre til nogen ændret vurdering, kan det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet at udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2012/3
