Nævnet stadfæstede i januar 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. I 2011 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Kirkuk i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men er af andre blevet betegnet som politisk aktiv, idet han har arbejdet for myndighederne. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter overgreb fra myndighederne som følge af, at han er udeblevet fra sin arbejdsplads i Forsvarsministeriet. Ansøgeren var ansat som informationsmedarbejder i Bagdad i et kontor under Forsvarsministeriet i et halvt år op til sin udrejse. Han skrev i forbindelse med sin ansættelse under på en kontrakt, hvorefter han ville blive idømt 15 års fængsel, hvis han opsagde stillingen inden for de første fem år. I efteråret 2008 fandt ansøgerens søster på deres fælles bopæl et trusselsbrev rettet mod ansøgeren fra en regeringsfjendtlig gruppe. Ansøgeren udrejste herefter to dage senere. Efter ansøgerens udrejse udstedte domstolen i Kirkuk omkring to uger senere en arrestordre mod ansøgeren på foranledning af Forsvarsministeriet. Ansøgerens morbror har været fængslet som følge af ansøgerens forhold. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under behandlingen af asylsagen har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom ansøgerens forklaring på flere punkter fremstår utroværdig. Ansøgeren har således under samtalen med Udlændingestyrelsen i sommeren 2009 forklaret, at han mundtligt fik oplyst ansættelsesbetingelserne og intet fik at vide om opsigelse ved ansættelsen. Ansøgeren har derimod under samtalen med Udlændingestyrelsen i efteråret 2010 forklaret, at han skulle underskrive en ansættelsesblanket, da han blev ansat, og at han ordret kunne huske, at det var anført, at han som ansat i militæret ikke måtte opsige sit arbejde indenfor fem år, da han i modsat fald ville få op til 15 års fængsel. Ansøgeren har under behandlingen af sagen for Flygtningenævnet ikke fremlagt en ansættelsesblanket, men derimod en særskilt erklæring, underskrevet af ham og arbejdsgiveren, der alene omhandlede forpligtelsen til at være ansat i fem år og ansøgerens accept af de juridiske konsekvenser ved ikke at opfylde denne pligt. Flygtningenævnet finder det utroværdigt, at ansøgeren, der under asylsagens behandling har fremskaffet flere dokumenter, der befandt sig på hans tidligere bopæl hos søsteren, først umiddelbart inden sagens behandling i Flygtningenævnet og mere end tre år efter sin indrejse i Danmark, har fremskaffet erklæringen om ansættelsesvilkårene, der er en central del af ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet finder det endvidere utroværdigt, at den af ansøgeren fremlagte arrestordre fra efteråret 2008 ifølge ansøgerens forklaring er udstedt uden, at ansøgeren forud blev opsøgt på sin bopæl af myndighederne. Det findes endvidere utroværdigt, at anholdelsesordren, der ifølge sit indhold er udstedt af Rådet for Højesteret, kunne foreligge allerede få dage efter ansøgerens udeblivelse fra sin arbejdsplads i Forsvarsministeriet. Nævnet bemærker i øvrigt vedrørende anholdelsesordren, at ansøgeren først har omtalt denne under gensamtalen med Udlændingestyrelsen i efteråret 2010. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund ikke grundlag for at tage ansøgerens begæring om udsættelse af sagen - på nærmere undersøgelse af den af ansøgeren fremlagte erklæring om accept af de juridiske konsekvenser af at fratræde sin stilling i ministeriet inden for fem - år til følge. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse”. irak/2012/2
