Nævnet stadfæstede i august 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren har udvist tilstrækkelig modenhed til, at han kan gennemgå et asylsagsforløb. Ansøgeren er etnisk kurder fra […], Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter overgreb fra familiemedlemmer til en ældre mand, som ansøgeren påkørte 11-12 dage før sin udrejse, og som kom alvorligt til skade. Ansøgeren blev herefter tilbageholdt af politiet i et ungdomsfængsel i tre dage, hvorefter han blev løsladt mod betaling. Den ældre mands familie har nægtet mægling og er kendte kriminelle i kvarteret, hvorfor ansøgeren frygter, at de vil hævne sig. Ansøgeren frygter endvidere at blive meldt til politiet, hvorved han vil blive straffet for at have påkørt manden og for at have kørt uden kørekort. Uanset om Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens frygt for hævn fra den ældre mands familie alene beror på ansøgerens formodninger. Den omstændighed, at mandens familie ikke har ønsket at indgå i mægling med ansøgerens familie, sandsynliggør ikke i sig selv, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, og som ansøgeren ikke vil kunne opnå sin families eller myndighedernes beskyttelse imod. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at der ikke har været fremsat trusler mod ansøgeren, og at der ikke foreligger oplysninger om kontakt mellem ansøgerens familie og den ældre mands familie efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren efter det oplyste har fremtrædende familiemedlemmer, der arbejder for og har et venskab med en minister i den irakiske regering, og at der ikke er fremkommet oplysninger, der tyder på, at den ældre mands familie vil være i stand til at hindre myndighedsudøvelse i ansøgerens hjemby. Den omstændighed, at ansøgeren måtte blive straffet i sit hjemland for at køre uden kørekort og forvolde en personskade kan ikke begrunde et andet resultat. Sagen vedrører en almindelig borgerlig forbrydelse, hvor der ikke er holdepunkter for, at ansøgeren i forbindelse hermed, vil blive idømt en uforholdsmæssig straf. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2011/9
