Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Ansøgeren er etnisk kurder og yezidi. Ansøgeren havde fra 2004 til 2009 være ansat i 3 forskellige sikkerhedsfirmaer og havde i denne forbindelse fungeret som sikkerhedsvagt for de amerikanske styrker i Irak. Ansøgeren havde under nævnets behandling af sagen oplyst, at han 3 gange i henholdsvis 2005, 2006 og 2009 var blevet truet af terrorister. Han havde yderligere oplyst, at hans navn i år 2005 havde figureret på opslag i hans område over personer, der havde arbejdet for amerikanerne, og det havde ligeledes fremgået af løbesedler, der var blevet uddelt i Bagdad. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde forklaret udbyggende om sit asylmotiv. Han havde således under samtalen med Udlændingeservice ikke forklaret om konkrete trusler i anledning af sine ansættelser i firmaer, der havde samarbejdet med amerikanerne. Under samtalen med den beskikkede advokat havde ansøgeren forklaret om en trusselssituation, uden at der havde været fremkommet oplysninger om, at ansøgeren skulle være blevet identificeret af personer, der havde truet ham. I forklaringen i Flygtningenævnet havde ansøgeren forklaret om tre trusselstilfælde, og om hvorledes han skulle være blevet identificeret. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet havde fremstået upræcis og usammenhængende. Det fandtes navnlig på baggrund af ansøgerens tidligere forklaringer under sagen utroværdigt og usammenhængende, at ansøgeren allerede i 2005 skulle have oplevet konkrete trusler med navns nævnelse i hans landsby. Også forklaringen om, at han i sin tredje ansættelse i et sikkerhedsfirma skulle have oplyst sit navn og sit oprindelsessted til de ansatte i den virksomhed, som han havde bevogtet, fandtes utroværdig, når det sammenholdtes med den forklaring, ansøgeren i øvrigt havde afgivet om, at han ikke have kunnet bære sit firma identitetsbevis på sig. Flygtningenævnet kunne herefter alene lægge til grund, at ansøgeren havde haft tre ansættelser i sikkerhedsfirmaer, der havde samarbejdet med amerikanerne, men fandt det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren i den anledning var kommet konkret og individuelt i søgelyset hos terroristgrupper eller hos personer eller persongrupper, der var i opposition til den amerikanske tilstedeværelse. De generelt vanskelige forhold for yezidier fandtes ikke at være af en sådan karakter, at de i sig selv kunne begrunde asyl. Ansøgeren opfyldte herefter ikke betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Irak/2010/8.
