Nævnet stadfæstede i december 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive forfulgt af shia-muslimske militser, da han stammer fra en sunni-muslimsk klan og boede i et sunni-muslimsk område. Hans hjem er mange gange blevet ransaget. I begyndelsen af 2007 blev han bortført af en bevæbnet gruppe, som havde oplysninger om, at han var sunni-muslim og arbejdede for et firma med en sunni-muslimsk ejer. Ansøgeren blev tilbageholdt i fire timer og udsat for tortur, herunder falanka. I begyndelsen af 2007 blev ansøgerens svoger slået ihjel, mens han kørte i ansøgerens bil tæt ved ansøgerens hjem. Ansøgeren formoder, at han selv var målet for angrebet. Ansøgeren har videre henvist til, at han risikerer forfølgelse som følge af sit ægteskab med en statsløs palæstinenser, der har opholdstilladelse i Danmark. Flygtningenævnet finder, at bortførelsen i 2007 må anses for et kriminelt forhold, der havde sammenhæng med ansøgerens daværende arbejde, og som ikke på nuværende tidspunkt kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at drabet på ansøgerens svoger var et forsøg på at dræbe ansøgeren. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han ikke ved, hvem der dræbte svogeren, og at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til den bil, som svogeren angiveligt skulle have kørt i. Ansøgeren har således forklaret, at bilen var den, som ansøgeren plejede at køre i på sit daværende arbejde. Ansøgeren har ligeledes forklaret, at denne bil forud for drabet på svogeren var konfiskeret af de syriske myndigheder [i forbindelse med at ansøgeren havde krydset grænsen til Syrien på falske nummerplader- RED.]. Flygtningenævnet finder, at de forhold, som ansøgeren som sunni-muslim har været udsat for, herunder generelle ransagninger i lighed med mange andre, ikke har en sådan karakter og intensitet, at de kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret udbyggende under nævnsmødet om sine problemer på grund af sit ægteskab med en statsløs palæstinenser. Uanset om ansøgerens forklaring lægges til grund, er de bebrejdelser og den chikane, som ansøgeren måtte have været udsat for, ikke af en sådan karakter, at den kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse som en konsekvens af ægtefællens opholdstilladelse, skal afgøres efter en konkret vurdering. Ægtefællerne er ikke indrejst i Danmark samtidigt. Ansøgerens ægtefælle er indrejst sammen med sin moder og flere søskende på baggrund af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 1, som statsløse palæstinensere. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren, der er irakisk statsborger, har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i en afledet risiko for forfølgelse på grund af ægtefællens forhold. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2010/51
