Nævnet stadfæstede i december 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009.
Flygtningenævnet udtalte:
”At, ansøgeren er etnisk kurder fra Kirkuk i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af terrorister. Han har i den forbindelse henvist til, at han var ansat i den irakiske hær i seks til syv måneder, inden han udrejste i efteråret 2008. Omkring 10 dage før sin udrejse blev han og omkring 40 militærkolleger overfaldet af cirka 200 terrorister, mens de kørte fra Mosul mod Erbil. Ansøgerens kolleger blev halshugget, og ansøgeren selv udsat for vold. Terroristerne lod imidlertid ansøgeren leve for, at han kunne advare andre irakere, der arbejdede for amerikanerne, om at de ville lide samme skæbne som hans kolleger, hvis ikke de standsede deres samarbejde med amerikanerne. Flygtningenævnet kan ikke afvise, at ansøgeren har haft en vis tilknytning til det irakiske militær. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring vedrørende besiddelse af skriftlig legitimation i forbindelse med ansøgerens uddannelse i det irakiske militær har været usammenhængende og indbyrdes modstridende, herunder med hensyn til om og under hvilken form ansøgeren fik udleveret skriftlig legitimation. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det af ansøgeren fremlagte militære id-kort, som ansøgeren har oplyst er udstedt af den amerikanske hær og udleveret til ansøgeren efter endt træning, er vurderet som uægte ifølge Udenrigsministeriets høringssvar fra efteråret 2010. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at ansøgeren og hans kolleger blev overfaldet af terrorister, og at samtlige ansøgerens kolleger dræbt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt, at ansøgerens forklaring herom ikke fremtræder som selvoplevet og ikke er nærmere konkretiseret, uanset hændelsens meget voldsomme karakter. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgerens familie har modtaget et trusselsbrev som af ansøgeren forklaret. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer at blive udsat for forfølgelse fra terrorister omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2010/50
