Nævnet stadfæstede i december 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst første gang i 2007 og tilbagetaget fra Tyskland i 2009 i medfør af Dublin-forordningen.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren, der var lovligt tilsagt, gav ikke møde. Ansøgeren er etnisk yezidi og yezidi af trosretning fra Mosul i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Fra 1995 til 2003 var ansøgerens fader medlem og aktiv for Baath-partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak blandt andet frygter nogle ikke nærmere konkretiseret terrorister. Han mener sig endvidere eftersøgt og i risiko for at blive slået ihjel på grund af sin trosretning. Ansøgeren forlod sit hjemland i 2004 og har derpå opholdt sig i flere forskellige lande. Han har forud for ankomst til Danmark søgt om asyl under forskellige identiteter. Ansøgeren har forklaret divergerende om blandt andet familieforhold, og de forhold han angiver at have været udsat for. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har opfyldt den ham i medfør af udlændingelovens § 40 gældende oplysningspligt. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren vil være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at de generelle forhold for yezidier, ikke i sig selv kan begrunde asyl.” Irak/2010/49
