Nævnet stadfæstede i december 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk kurder fra Kirkuk, Irak, og muslim af trosretning. Ansøgeren har til støtte for sin asylansøgning anført, at han af sin ven […..] blev bedt om at bistå med at placere en affaldspose på en vej. Den næste dag var han af nysgerrighed gået tilbage til stedet og opdagede, at affaldsposen indeholdt sprængstoffer. Omkring én uge senere blev han igen af vennen opfordret til at bistå med at placere en ny affaldspose foran en frisørsalon. Ligeledes af nysgerrighed gik han lidt senere tilbage til affaldsposen og konstatere, at den indeholdt en bombe. Han kontaktede det stedlige politi og angav under en afhøring vennens opholdssted. Samme nat blev vennen og fem andre personer anholdt af politiet, idet ansøgeren sad i en patruljevogn for at angive vennens opholdssted. Vennen genkendte ansøgeren inde i patruljevognen, idet der var lys på stedet. Ansøgeren modtog derefter to trusselsbreve, hvorefter ansøgeren og hans moder flygtede hen til ansøgerens onkel, som boede i Makhmour ikke langt fra Kirkuk. Onklen besluttede at ansøgeren skulle udrejse, idet ansøgeren ikke var i sikkerhed i hjemområdet. Ansøgeren udrejste herefter via Zacho, som er beliggende i KRI-området på grænsen til Tyrkiet. I foråret 2010 hørte han telefonisk fra sin moder, at onklen var blevet slået ihjel, og hans lillebroder var blevet såret. Ved en tilbagevenden frygter han asylbegrundede forfølgelse fra vennens familie. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaringer til grund. Flygtningenævnet finder, at forklaringerne ikke bærer præg af at være selvoplevede. Ansøgeren har ikke været i stand til at redegøre detaljeret for indholdet af de to affaldsposer, herunder detaljer om eventuelle tændingsmekanismer eller udseende af bomber/granater eller anden form for sprængstoffer i affaldsposerne. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren valgte at gå til politiet uden forinden at have konfronteret vennen med sin mistanke om, at der var sprængstoffer i den første affaldspose. Ansøgerens forklaring om, at han skulle være blevet genkendt siddende inde i en politibil om natten, idet der var lys på stedet, må tilsidesættes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Endvidere finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at det forhold, at onklen er blevet slået ihjel på et tidspunkt forud for en navngiven måned i foråret 2010, kan henføres til ansøgerens forhold. Ansøgeren har heller ikke kunne forklare om de nærmere omstændigheder om dette drab, herunder hvilke konkrete personer, som har forårsaget drabet på onklen og såret hans lillebroder. Flygtningenævnet finder det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemområde vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk.1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2010/47
