Nævnet stadfæstede i december 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren indrejste i Danmark i 2007. Ansøgeren opholdt sig efterfølgende en periode i Sverige, hvor han søgte asyl, men blev tilbagesendt til Danmark i medfør af Dublin-forordningen.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk yezidi fra en navngiven by, som ligger omkring 50 kilometer fra Mosul, Irak. Ansøgeren har til støtte for sin asylansøgning navnlig gjort gældende, at han har fungeret som livvagt for […………], som ifølge baggrundsoplysningerne har været minister i flere perioder i Irak. Sideløbende hermed har han haft opgaver for det irakiske militær bestående af patruljering i Mosul-området og har i den forbindelse haft et samarbejde med de amerikanske styrker. Ansøgeren blev i starten af 2007 såret i højre hånd af en bilbombe under en patruljering umiddelbart efter, at den bil han befandt i, var blevet beskudt af ukendte personer. Han blev herefter hospitalsindlagt i omkring 14 dage. Han modtog via en kvindelig sygeplejerske på hospitalet et trusselsbrev, som han ganske vist ikke kunne læse, idet han er analfabet, men han fik brevets indhold refereret. Endvidere var han nævnt med navn med sort spraymaling på hospitalsvæggen. Han indrejste i Danmark i foråret 2007. Hans ægtefælle og børn opholder sig fortsat i familiens hus i ansøgerens hjemby sammen med omkring 28 andre familiemedlemmer, herunder en del af hans brødre og deres familier. Ansøgerens fader blev ifølge den fremlagte dødsattest slået ihjel i slutningen af 2007. Familien har efterfølgende modtaget mindst ét trusselsbrev. Både dødsattesten og dette trusselsbrev er sendt til ansøgeren af hans broder under ansøgerens ophold i Sverige, og er blevet fremlagt for de svenske myndigheder. Herudover har ansøgeren henvist til, at han gentagne gange er blevet truet telefonisk forud for sin udrejse, selvom han flere gange har skiftet sim-kort. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder ikke at kunne lægge dele af ansøgerens forklaringer til grund. Flertallet finder det ikke sandsynliggjort, at angrebet på den bil, som ansøgeren befandt sig i starten af 2007 var direkte rettet mod ansøgeren selv. Flertallet finder endvidere, at det trusselsbrev som ansøgeren angiveligt skulle have modtaget under sin hospitalsindlæggelse har været af generel karakter, idet ansøgeren ikke har kunnet oplyse nærmere om indholdet. Ansøgeren er som nævnt udrejst af hjemlandet i starten af 2007. Flertallet finder det herefter ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at den omstændighed, at ansøgerens fader blev slået ihjel i slutningen af 2007, er en følge af ansøgerens forhold, herunder ansøgerens tidligere beskæftigelse for ministeren og/eller hans tilknytning til den irakiske hær. Flertallet lægger endvidere vægt på, at flere af ansøgerens brødre, ifølge hans egne oplysninger, fortsat opholder sig i familiens hus i ansøgerens hjemby, uden at brødrene efter det oplyste har været udsat for angreb eller andre former for overgreb, selvom det fremgår af ordlyden af det trusselsbrev, som var fremlagt for de svenske myndigheder, at man truer sønnerne til ansøgerens dræbte fader. Flertallet finder det under disse omstændigheder ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemområde er i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2010/46
