Flygtningenævnet meddelte i september 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Ansøger indrejste i Danmark i 2004. Flygtningenævnet stadfæstede i 2006 en afgørelse truffet af Udlændingeservice i 2005, hvorved ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I slutningen af 2009 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk assyrer og kristen. Han har ikke været politisk aktiv, men han har som asylmotiv gjort gældende, at han er i risiko for forfølgelse på grund af sit religiøse tilhørsforhold. Ansøgeren har under sin tidligere asylsag forklaret, at han inden sin udrejse sammen med familien i efteråret 2004 kom meget i den assyriske kirke i Bagdad, og at der dengang blev fremsat trusler mod menigheden, men at ansøgeren ikke personligt har modtaget trusler. På baggrund af ansøgerens forklaring under genoptagelsessagen lægger nævnet til grund, at ansøgeren ikke længere har familie i Bagdad, idet alle enten er blevet dræbt eller er forsvundet eller udrejst - flere efter modtagelse af konkrete trusler. Nævnet lægger endvidere til grund, at der i foråret 2009 var bombeangreb mod en lokal kirke i Bagdad, og at en af ansøgerens klassekammerater fra undervisningen i kirken blev dræbt. Nævnet lægger dernæst vægt på, at det fremgår af baggrundsmaterialet, at forholdene for de tilbagevendende kristne i Bagdad er meget vanskelige, og det fremgår af UNHCRs rapport fra april 2009 [RED: Bilagsnummer 392: Eligibility Guidelines for Assessing the International Protection Needs of Iraqi Asylum-Seekers], at myndighedernes forsøg på beskyttelse af religiøse minoriteter ikke har været effektive, ligesom gerningsmændene til angreb af minoriteter sjældent er blevet identificeret og straffet. Nævnet lægger endelig vedrørende ansøgerens personlige forhold vægt på, at ansøgeren allerede inden udrejsen var under uddannelse til at kunne bistå ved gudstjeneste i kirken, og at han under sit ophold i Danmark har fortsat dette arbejde. Nævnet kan derfor ikke se bort fra, at ansøgeren som følge af disse aktiviteter vil blive profileret ved en tilbagevenden. På denne baggrund og sammenholdt med oplysningerne om, at nogle af ansøgerens familiemedlemmer har været udsat for overgreb, finder nævnet det efter en samlet og konkret vurdering sandsynliggjort, at ansøgeren ville være i en personlig risiko for forfølgelse som følge af sin kristne tro ved en tilbagevenden. Det bemærkes, at ansøgeren ikke har nogen reel tilknytning - sprogmæssigt eller familiemæssigt – til det kurdiske område, og det findes derfor ikke rimeligt at forvente af ansøgeren, at han som IFA skulle tage ophold i dette område. Ansøgeren meddeles herefter opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. ” Irak/2010/43
