Flygtningenævnet stadfæstede i september 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kaldæer og kristen fra Bagdad i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter forfølgelse på grund af sin etnicitet og sin kristne tro, og at hun ved en tilbagevenden ikke har noget netværk i hjemområdet […..] i Bagdad. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren udrejste i 1999 på grund af sin ægtefælles forhold. Da hun kom til Danmark i 2001, havde hun fået opholdstilladelse som familiesammenført med ægtefællen og søgte ikke asyl. Ansøgerens beslutning i 2009 om at søge asyl havde sammenhæng med mulighederne for førtidspension. Ansøgeren har ikke selv oplevet konkrete overgreb og har ikke oplyst om konkrete overgreb mod de tilbageværende familiemedlemmer i Irak. Ansøgeren var på besøg i fødebyen [….] i 2006 og 2008, i begge tilfælde i ca. én måned. Udover de resterende medlemmer af svigerfamilien i Bagdad, har ansøgeren sine søskende og sin moder i sin fødeby […..] i Mosul-området samt en søster med familie i Zakho i Nordirak. Såvel i ansøgerens fødeby som i Nordirak lever der fortsat mange kristne. Den omstændighed, at ansøgeren er kristen kaldæer fra Irak, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at ansøgeren på grund af de generelle forhold opfylder betingelserne for asyl. Da ansøgeren efter det anførte heller ikke har oplyst om konkrete forhold, der bestyrker hendes asylmotiv, opfylder hun herefter ikke betingelserne i udlændingelovens § 7.” Irak/2010/42
