Nævnet stadfæstede i januar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hun frygtede sin fader, der ønskede, at hun skulle lade sig skille fra sin ægtefælle og gifte sig med faderens fætter. Faderen, der var meget religiøs, havde fået at vide, at ægtefællen, der var bosat i Danmark, drak og røg. Ansøgerens svigerfader havde forsøgt at mægle mellem parterne men uden held. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder fra Kirkuk-området, hvor begge hendes forældre fortsat boede, og at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv eller i øvrigt haft problemer med myndighederne. Den påberåbte konflikt med faderen kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Der var tale om en privatretlig konflikt. Endvidere måtte det tillægges vægt, at ansøgeren ikke havde været udsat for fysiske overgreb eller konkrete trusler fra faderen. Hertil kom, at faderen i sin tid accepterede ægteskabet. Endelig måtte det tillægges vægt, at ansøgerens svigerfader stadig boede i hjemlandet. Idet oplysningerne om de generelt vanskelige forhold i hjemlandet hverken kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kunne det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen eller ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2010/4
