Nævnet stadfæstede i august 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder fra [….]. Ansøgeren har været medlem af KDP. Ansøgeren har påberåbt sig, at han under tjeneste som chauffør/vagt blev bortført af en terrorgruppe, som han slap bort fra efter omkring et døgn. Han blev efterfølgende truet af gruppen. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om omstændighederne ved bortførelsen og ansøgerens flugt herfra giver anledning til betydelig tvivl. Nævnet finder dog ikke på det foreliggende grundlag tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte denne del af forklaringen. Flygtningenævnet finder imidlertid, at ansøgerens forklaring om de efterfølgende trusler og ansøgerens reaktion herpå ikke kan lægges til grund. Nævnet finder det således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren er blevet truet som af ham forklaret, uden at han har anmeldt dette forhold til myndighederne eller sin arbejdsgiver. Det bemærkes herved, at ansøgeren, når den første del af hans forklaring lægges til grund, anmeldte selve bortførelsen til politiet i Kirkuk, og at såvel politiet som arbejdsgiveren efter omstændighederne må antages at have en betydelig interesse i at identificere terrorgruppen. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2.” Irak/2010/39
