Nævnet stadfæstede i august 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er irakisk statsborger, kristen af trosretning og etnisk kaldæer fra [….] i Nordirak. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han har modtaget to trusselsbreve af for ham ukendte personer, og at hans familie efterfølgende har modtaget et trusselbrev på familiens bopæl, hvoraf det fremgår, at familien skal forlade Irak, fordi de er kristne, såfremt de ikke konverterer til Islam. Ansøgerens forklaring om modtagelse af trusselsbreve har på flere punkter været divergerende. Han har således forklaret, under samtalen med Udlændingeservice, at han modtog det andet trusselsbrev cirka en måned efter det første, og at han tre til fire måneder efter modtagelsen af det sidste trusselsbrev udrejste af Irak. Ansøgeren har senere under sagen forklaret, at der gik tre til fire måneder inden han og broderen på ny kom til Mosul og herefter cirka en måned, inden de modtog det andet trusselsbrev. Ansøgeren har senere forklaret, at der kun gik cirka tre dage efter modtagelsen af det sidste trusselsbrev, inden han udrejste. Forklaringen om, at netop ansøgeren og hans broder ved to lejligheder skulle finde trusselsbreve på deres biler i Mosul, at det skulle have at gøre med deres kristne tro, og at netop ansøgerens familie i [….], som efter det oplyste er en hovedsagelig kristen by, skulle have modtaget trusselsbreve, virker i sig selv ikke overbevisende. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om modtagelse af trusselsbreve til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold for kristne i [….] er af en sådan karakter, at det i sit selv kan begrunde asyl. Ansøgeren opfylder herefter ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7.” Irak/2010/37
