Nævnet stadfæstede i juli 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak efter at have genoptaget sagen. Indrejst i 2001. I 2004 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingeservice i 2002, hvorved ansøgeren var blevet meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet besluttede i sommeren 2009 at genoptage sagen. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han er etnisk kurder og yezidi af trosretning. Ansøgeren havde endvidere henvist til et trusselsbrev modtaget i foråret 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk yezidi-kurder fra en landsby i amtet Mosul i den nordvestlige del af Irak. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været en profileret person. Der var ikke under genoptagelsessagen kommet nye oplysninger frem herom. Flygtningenævnet lagde derfor fortsat til grund, at ansøgeren ikke ved sin udrejse havde været en profileret person. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til de generelt dårlige forhold for yezidi-kurdere i Irak, herunder at han frygtede forfølgelse fra især sunni-tilhængere. Ansøgeren havde i den forbindelse henvist til, at området, hvor han stammede fra, havde været udsat for terrorangreb. Ansøgeren havde fremlagt nogle videooptagelser, der efter det oplyste var optaget fem kilometer fra ansøgerens hjemby. Videooptagelserne fremstod som optagelser af de generelle forhold i området, og ansøgeren havde oplyst, at de ikke direkte og konkret omhandlede forhold i relation til ansøgerens familie eller slægtninge. Ansøgeren havde derudover fremlagt et dokument dateret i foråret 2009, som ansøgeren efter det oplyste havde fået tilsendt fra en fjern slægtning til ansøgeren på moderens side. Dokumentet fremstod som et trusselsbrev til ansøgeren, hvoraf bl.a. fremgik, at ansøgeren blev truet til at overgive sig til at samarbejde med Mujaheddin-hæren. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren kunne anses for omfattet af udlændingelovens § 7. De generelle forhold for yezidi-kurdere kunne ikke i sig selv begrunde asyl. De fremlagte videooptagelser kunne ikke ændre herved. Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på, at optagelserne sås at vedrøre en beskrivelse af generelle forhold i Irak og var uden direkte henvisning til ansøgeren eller dennes familie. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke at kunne tillægge det angivelige trusselsbrev nogen værdi. Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på, at trusselsbrevet var dateret i foråret 2009, at ansøgeren ikke havde opholdt sig i Irak siden efteråret 2001, at han ikke havde påberåbt sig at have modtaget yderligere trusselsbreve i den mellemliggende periode. Flygtningenævnet fandt derfor at måtte afvise det fremlagte dokument som et ægte trusselsbrev til ansøgeren fra Mujaheddin-hæren. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han havde været forfulgt ved udrejsen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller, at han ved en tilbagevenden ville være i en reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2010/33
