Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk araber fra Bagdad i Irak. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at han en måned før sin udrejse af hjemlandet var blevet døbt og således var konverteret fra islam til kristendommen, og at hans fader og klan efterfølgende var blevet bekendt hermed, hvorefter han straks var udrejst. Det var forbundet med dødsstraf at konvertere, og ansøgeren frygtede derfor, at hans klan ville slå ham ihjel ved en tilbagevenden. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lagde ikke ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt, at forklaringen, hvorefter ansøgeren pludselig uden at have haft noget særligt kundskab til kristendommen og uden at have søgt at sætte sig ind i kristendommen havde ladet sig døbe, velvidende, at han dermed havde bragt sig i modsætning til sin familie og det irakiske samfund i øvrigt, forekom usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer tilsidesatte derfor forklaringen, jf. udlændingelovens § 40. Ansøgeren havde således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i konkret risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb, som omtalt i udlændingelovens § 7. Irak/2010/29
