Irak201024

Nævnet stadfæstede i maj 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra Dahuk i det nordlige Irak. Hun havde gået 12 år i skole og havde siden 2002 haft arbejde i provins kontoret i Dahuk. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at hun frygtede familien ved en tilbagevenden, idet hun ikke vidste, hvad der ville ske hende. Grunden hertil var, at hun, efter at havde været blevet gift med sin ægtefælle i 2002, ikke havde opnået familiesammenføring med ham og derefter var blevet presset af familien med henblik på at lade sig skille og i stedet indgå ægteskab med en fætter. Hun havde ikke givet efter for presset, men var udrejst uden familiens accept for at være sammen med sin ægtefælle. Det asylmotiv, som ansøgeren havde påberåbt sig, var ikke omfattet af de grunde, der var nævnt i Flygtningekonventionen. Ansøgeren var således ikke omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. For så vidt angik vurderingen af asylmotivet i relation til udlændingelovens § 7, stk. 2, fandt Flygtningenævnet ikke, at der var reel risiko for, at ansøgeren risikerede overgreb fra familien, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en eventuel tilbagevenden til Irak. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren med sin kurdiske baggrund havde været veluddannet og haft arbejde uden for hjemmet, at ægteskabet var indgået med familiens accept, og at ansøgeren vel havde været udsat for pres, men ikke egentlige trusler fra familien. Irak/2010/24