Nævnet stadfæstede i april 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2007. Ansøgeren var meldt forsvundet fra 2007-2009. I 2009 henvendte han sig på ny til de danske myndigheder. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er irakisk statsborger fra Basra. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hans forlovede havde været tolk og var blevet dræbt i 2004 på grund af sit arbejde. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelsen af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet han på en række punkter havde forklaret divergerende og havde udbygget sin forklaring. Ansøgeren havde således for nævnet forklaret, at hans ven havde overværet, at hans forlovede var blevet dræbt af skud på et marked, at det ifølge vennen havde været to maskerede mænd, der havde råbt ”sådan ender forrædere”. Under samtalen i Udlændingeservice havde ansøgeren forklaret, at hans ven ikke havde været vidne til drabet, men havde hørt om det. Endvidere havde ansøgeren i nævnet forklaret, at drabet var sket om aftenen, efter han havde kørt hende hjem, mens han til Udlændingeservice havde forklaret, at det var sket midt på dagen, og at han først havde hørt det om aftenen. Herudover forklarede ansøgeren for nævnet, at han ved udrejsen havde solgt sin bil, mens han i asylansøgningsskemaet havde anført, at hans bil var brændt. Flygtningenævnet tilsidesatte herefter ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden, og ansøgeren havde således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i en konkret risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7. Irak/2010/20
