Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra Nordirak. Ansøgeren havde i Irak arbejdet som vagt for et oliefirma, der tidligere havde tilhørt amerikanerne, men sidenhen var blevet underlagt olieministeriet. På baggrund heraf havde han modtaget en telefontrussel og et trusselbrev. En måned efter ansøgeren havde modtaget truslerne var han blevet skudt efter fra personer i en bil, da han havde været på vej hjem fra arbejde i sin arbejdsuniform. Ansøgeren var flygtet samme aften, hvor skyderiet havde fundet sted. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde haft konflikter med de lokale nordirakiske myndigheder. Ansøgeren havde forklaret om en telefonisk trussel i sommeren 2008. Efter hans egen forklaring havde han intet særligt lagt i denne trussel. Han forklarede, at han måneden efter havde modtaget et trusselsbrev. Alt tydede på, at trusselsbrevet ikke havde hidrørt fra den angivne udsteder Ansar al-Sunnah. Ansøgeren fremsatte den formodning, at det havde været en mindre velorganiseret terrorgruppe, der havde stået bag brevet. Ansøgeren havde alene vist trusselsbrevet til sin chef, men var ikke gået til politiet. Ansøgeren forklarede, at han ikke havde hørt om andre i vagtfirmaet, som var blevet truet. Ansøgeren forklarede, at han i oktober 2008 havde været udsat for en skudepisode. Efter ansøgerens forklaring om afstanden fra bilen til ansøgeren på skudtidspunktet og henset til, at bilen var kommet kørende fra en anden retning, end ansøgeren havde bevæget sig til fods, forekom det temmelig usandsynligt, at ansøgeren var blevet identificeret af de pågældende. Såfremt ansøgerens forklaring, der var påfaldende usikker, lagdes til grund, var det mest sandsynlige, at ansøgeren havde tiltrukket sig opmærksomhed ved at være uniformeret, og angrebet således ikke havde været rettet mod ansøgeren som person. Ansøgeren havde undladt at anmelde episoden til politiet, men havde indenfor en time besluttet at udrejse og havde blandt andet valgt at udrejse med fotos, der havde vist hans ansættelse i et vagtfirma samt det omhandlede trusselsbrev. Ansøgerens familie var efter ansøgerens forklaring ikke blevet opsøgt af personer med tilknytning til terrorgrupper efter ansøgerens udrejse. Uanset om ansøgerens forklaring lagdes til grund, fandtes det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren således var i søgelyset hos personer eller grupper, der var i opposition til den amerikanske tilstedeværelse, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville være i en reel og individuel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2010/14.
