Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning. Ansøgeren havde under samtalen med Udlændingeservice oplyst, at han i 2008 i Kirkuk var blevet opsøgt af nogle terrorister, som havde anmodet ham om at hjælpe dem med at udløse en eksplosion på rådhuset. Ansøgeren havde nægtet at samarbejde med dem. Han havde derefter i samarbejde med politiet fået nogle af terroristerne anholdt. Efter anholdelsen af terroristerne var ansøgerens bopæl blevet beskudt, og to af hans brødre var blevet dræbt. Ansøgeren var derefter flygtet. Ansøgeren var indrejst i Danmark i efteråret 2008, men havde først søgt asyl 3 dage efter, han var blevet anholdt af politiet. I foråret 2009 var ansøgeren rejst til Norge for at søge asyl. I sommeren 2009 var ansøgeren rejst videre til Holland, hvorfra Danmark havde tilbagetaget ham i medfør af Dublin-forordningen. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv. Det fremgik, at ansøgeren ikke havde søgt om asyl i forbindelse med sin første indrejse i Danmark. Ansøgeren var udeblevet fra mødet i Flygtningenævnet. Det tiltrådtes, som anført af Udlændingeservice, at ansøgerens forklaring ikke fremstod troværdig og selvoplevet. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren ved udrejsen havde været forfulgt og heller ikke, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ville være i reel risiko for at blive udsat for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. Irak/2010/11.
