Nævnet stadfæstede i februar 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2007. Ansøgeren er yezidi-kurder fra Mosul området. Ved indrejsen i Danmark i 2007 havde ansøgeren henvist til de generelle forhold i Irak samt til, at hans broder var blevet taget af terrorister. Efter et døgn i Danmark var han rejst til Sverige og havde søgt asyl. Ansøgeren havde til de svenske myndigheder som asylmotiv henvist til, at hans familie og han havde været udsat for overgreb. Efter at have fået afslag på asyl i Sverige var han sejlet til Tyskland, hvorfra han var blevet tilbagesendt til Danmark i medfør af Dublin-konventionen. Ansøgeren oplyste i forbindelse med sin asylsamtale hos Udlændingeservice, at han var blevet truet på livet, fordi han havde solgt spiritus i en spiritusforretning. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv. Ved den første indrejse i Danmark havde ansøgeren ikke søgt asyl. Ansøgeren havde derpå søgt asyl i såvel Sverige som Tyskland, forinden han havde indgivet en asylansøgning i Danmark. Ansøgeren havde uanset, at han havde angivet at have mulighed derfor, ikke fremlagt dokumentation for sin identitet. Ansøgeren havde dels angivet, at forældrene boede i Malmø og dels, at de boede i en landsby i hjemlandet. Af ansøgerens forklaring fremgik det oprindeligt, at hans udrejse havde været begrundet i generelle forhold. Ansøgeren havde ikke angivet det samme asylmotiv til såvel danske som svenske myndigheder. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren, der havde oplyst at være yezidi-kurder, havde opfyldt den af ham i medfør af udlændingelovens § 40 påhvilende oplysningspligt. Flygtningenævnet lagde ikke til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være konkret og individuelt forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ville være i nærliggende risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold, der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2010/10.
