Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at han igennem sit arbejde som politibetjent, var blevet truet af islamistiske oprørsbevægelser. Han havde modtaget et trusselsbrev underskrevet af Mujahedin. Mujahedin havde beskyldt ansøgeren for at være forræder. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv. Ansøgeren havde angivet som asylmotiv sit virke som menig politibetjent, og at han i den anledning omkring et år før udrejsen ligesom en række kollegaer og en broder, der ligeledes var menig politibetjent, havde været udsat for nogle skriftlige trusler. Ansøgeren havde svaret afglidende på spørgsmål og havde ikke kunnet forklare overbevisende om sine forhold. Ansøgerens oplysninger om sin ansættelse hos politiet og sin oplevelser i den forbindelse havde fremstået som selvoplevende. Uanset om det havde kunnet lægges til grund, at ansøgeren havde været politibetjent, havde han efter truslerne uden at lide overlast kunnet opholde sig i en meget lang periode uden, at der var blevet foretaget noget i anledning af truslerne. Ansøgerens broder opholdt sig forsat i ansøgerens hjemområde. Det sås således ikke sandsynligtgjort, at ansøgeren var individuelt efterstræbt. Uanset om ansøgeren måtte havde virket som politibetjent ved det irakiske styre, ville dette ikke i sig selv kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ville være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/98
