Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2009. Ansøgeren var mindreårig ved indrejsen. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at han havde mistet hele sin familie ved et bombeangreb på kurdere i Mosul, hvorfor han ikke havde noget sted at bo, og han frygtede ligeledes at blive slået ihjel. Flygtningenævnet udtalte, at Flygtningenævnet i det væsentlige kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lagde derfor videre til grund, at ansøgerens families hus, i lighed med en del andre huse i området, var blevet udsat for et bombeangreb, som formentligt var blevet udført af en terrorgruppe, generelt rettet mod den etniske/religiøse gruppe, ansøgeren tilhørte. Ved bombeangrebet var ansøgerens familie blevet dræbt. Ansøgeren havde herefter stort set klaret sig selv i omkring seks måneder, hvorefter han var udrejst med økonomisk hjælp fra en halvfarbroder. Flygtningenævnet fandt, at der under disse omstændigheder ikke var grund til at antage, at ansøgeren, hvis han skulle vende tilbage til Mosul-området, konkret og individuelt ville risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/95
