Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er kurder og sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen religiøse eller politiske organisationer, ligesom han ikke havde været politisk aktiv. Han havde som asylmotiv henvist til, at han frygtede at blive inddraget i en konflikt mellem faderen og en navngiven person om et jordstykke. Han havde videre anført, at han i sommeren 2006 var blevet forulempet med slag og skældsord af tre ukendte arabiske personer, som han formodede havde været sendt af den person, faderen havde en konflikt med. Ansøgeren havde ikke herefter haft konflikter frem til sin udrejse i sommeren 2007. Flygtningenævnet fandt, at faderens mulige konflikt var af privatretlig karakter. Det beroede på ansøgerens formodning, at overfaldet i 2006 var foranlediget af den navngivne person. Flygtningenævnet fandt, at overfaldet måtte betragtes som en enkeltstående begivenhed, hvorved bemærkedes, at der efter ansøgerens forklaring ikke havde været asylrelevante problemer frem til udrejsen i sommeren 2007. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold, herunder den vanskelige sikkerhedssituation i Irak, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Irak/2009/91
