Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2006. Ansøgeren var umiddelbart efter indrejsen i Danmark rejst til Sverige, hvor han havde opholdt sig indtil foråret 2007. I foråret 2007 var han udrejst til Irak. I sommeren 2007 var han udrejst fra Irak til Sverige, hvor han havde søgt asyl. I 2007 blev ansøgeren tilbagetaget til Danmark i medfør af Dublin-forordningen. Efterfølgende udrejste ansøgeren på ny til Sverige. I 2008 blev ansøgeren igen tilbagetaget til Danmark i medfør af Dublin-forordningen. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim af trosretning og født i Mosul. Ansøgeren havde i nævnet som asylmotiv anført, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede overgreb fra kurdiske partier og den irakiske hær, fordi han fra 1998 til 2003 havde været medlem af Saddam Fedayeen og derfor også Baath-partiet. Ansøgeren gjorde gældende, at han havde været tilknyttet efterretningstjenesten, der direkte havde modtaget ordrer fra hovedkontoret i Bagdad. Ansøgeren oplyste, at han ikke havde haft konkrete asylrelevante problemer før sin udrejse i 2006. Hans problemer var først opstået efter tilbagekomsten fra Sverige i 2007. Ansøgeren havde søgt om asyl i Danmark og Sverige under forskellige og urigtige identiteter, hvilket svækkede ansøgerens generelle troværdighed. Ansøgerens forklaring om sit asylmotiv fremstod ikke som overbevisende. Ansøgeren havde forklaret divergerende om hvem, der ville efterstræbe ham ved en tilbagevenden. Endvidere havde ansøgeren forklaret divergerende omkring sin position og sine aktiviteter for Saddam Fedayeen. Flygtningenævnet lagde herefter til grund, at ansøgeren havde været uprofileret menigt medlem af Saddam Fedayeen, og fandt ikke, at han havde sandsynliggjort, at han stod i et asylbegrundende modsætningsforhold til kurdiske partier eller den irakiske hær. Det bemærkedes i den forbindelse, at medlemskabet lå mange år tilbage i tiden, og at han ifølge sin egen forklaring ikke havde været udsat for konkrete problemer forud for sin første udrejse. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at ansøgeren var indrejst i 2007 i Irak fra Sverige uden nævneværdige problemer, og at han under sit ophold i Irak havde fået udstedt et nationalitetspas. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold, herunder den vanskelige sikkerhedssituation i Irak, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Irak/2009/90
