Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak Indrejst i februar 2008. Ansøgeren, som er sunni-muslim af trosretning fra Bagdad, forklarede for nævnet, at hun var blevet chikaneret og truet til at forlade sin stilling i det offentlige på grund af sin trosretning. Hendes ægtefælle var i den forbindelse blevet kidnappet og kort efter løsladt for at presse ansøgeren til at forlade sin stilling. Omtrent samtidigt med ægtefællens kidnapning, blev ansøgerens to sønner kidnappet og kort efter løsladt. Dette havde dog ingen sammenhæng med ægtefællens kidnapning. Ansøgeren henviste herudover til, at hun frygtede Al Qaida, og at hun ikke havde nogen bolig eller netværk tilbage i Irak. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv eller i øvrigt foretaget aktiviteter rettet mod sit hjemlands myndigheder eller nogen derværende organisationer. Ansøgeren havde ved ankomsten til landet ikke straks søgt asyl. Ansøgeren havde således først efter nogen tids ophold her i landet forklaret om sit asylgrundlag. Den omstændighed, at ansøgeren var blevet truet til at fratræde sin stilling i det offentlige, kunne ikke i sig selv begrunde en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærkede i den forbindelse, at den omstændighed, at ansøgerens ægtefælle måtte være blevet kidnappet i forbindelse med truslerne mod hende om at fratræde, ikke kunne ændre vurderingen heraf. Ansøgeren og hendes familie havde i perioden efter de angivne overgreb, hvor de havde opholdt sig på bopælen, ikke været udsat for asylbegrundende forhold. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren på overbevisende vis havde kunnet forklare om familiens forhold, herunder at tre mandlige familiemedlemmer stort set samtidigt var blevet kidnappet af forskellige grupper med forskellige motiver og derpå løsladt. Under de foreliggende omstændigheder fandt Flygtningenævnet ikke, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren var i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/9
