Irak200988

Nævnet meddelte i november 2009 opholdtilladelse (F-status) til en kvindelig statsborger fra Irak samt to børn efter at have genoptaget sagen. Indrejst i 2001 meddelte Udlændingeservice ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2004 stadfæstede Flygtningenævnet denne afgørelse. Flygtningenævnet besluttede i sommeren 2009 at genoptage sagen. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hun, idet hun er mandæer, ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive voldtaget og tvunget til at konvertere til Islam. Ansøgeren havde mistet forbindelsen til sin ægtemand, der havde været i fængslet, da hun udrejste. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvist, at ansøgeren var indrejst og havde søgt asyl i Danmark i sommeren 2001, og at sagen således skulle afgøres efter reglerne i udlændingeloven, således som den var affattet på tidspunktet for indgivelsen af asylansøgningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er mandæer fra Bagdad. Flygtningenævnet lagde endvidere til grund, at såvel ansøgerens søskende som ansøgerens moder og ansøgerens moster og dennes familie havde forladt Irak. Ansøgeren havde ikke siden udrejsen haft kontakt med sin ægtefælle og sin svigerfamilie, og ansøgeren vidste ikke, om hendes ægtefælle fortsat var fængslet. Det fremgik af baggrundsoplysningerne, at antallet af mandæere i Irak var faldet til mellem 3.500 og 5.000, og at den sekteriske vold mod mandæere fortsat var intens. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren var profileret. Flygtningenævnet fandt imidlertid efter de foreliggende baggrundsoplysninger sammenholdt med, at ansøgeren var en enlig kvinde med to mindreårige børn uden netværk i hjemlandet, at det ikke burde kræves, at ansøgeren vendte tilbage til Irak. Flygtningenævnet lagde tillige vægt på, at myndighederne ikke ville kunne antages at yde ansøgeren den fornødne beskyttelse. Irak/2009/88