Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Kirkuk. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han på sin arbejdsplads var blevet opsøgt og truet af personer med tilknytning til Hizbollah, der ville have ham til at skjule sprængstoffer i biler, som ansøgeren havde repareret for dem. Siden var ansøgeren ikke mødt på arbejde, men de føromtalte personer havde opsøgt ham på bopælen og havde truet ham på livet via trusselsbreve, hvis han ikke samarbejdede med dem. Flygtningenævnet udtalte, at det ikke kunne lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet havde været stærkt divergerende, herunder med hensyn til tidsforløb, hvem der havde henvendt sig, hvad de pågældende havde sagt, hvad han var blevet truet med, hvor trusselsbrevene var blevet afleveret, og hvorledes han havde skaffet penge til flugten. Irak/2009/86
