Irak200985

Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2007. Efter at have søgt asyl i Danmark, var ansøgeren rejst til Sverige for at søge asyl, men var i 2008 blevet tilbagetaget fra Sverige i medfør af Dublin-forordningen. Ansøgeren havde som sit asylmotiv angivet, at hun var udrejst af Irak uden faderens vidende. Hun havde yderligere henvist til, at hun i Danmark havde indgået ægteskab uden faderens vidende, samt de generelt vanskelige forhold i Irak. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er irakisk statsborger fra Al-Basra, hvor hun havde boet sammen med sine forældre og syv søskende, til hun var udrejst i foråret 2007. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter virkede usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren havde således afgivet divergerende forklaring om hvem, der havde ledsaget hende ud af Irak til lufthavnen i Damaskus. Ansøgeren havde derudover forklaret, at hun i lufthavnen i Damaskus havde mødt en mand og hans datter samt, at disse havde hjulpet hende til Danmark, hvor det havde vist sig, at dette var hendes mosters mand og hendes kusine. Ansøgeren havde endvidere forklaret, at hendes broders ven havde overgivet hende et pas, som hun havde benyttet sig af til rejsen til Danmark, og at hun senere var blevet klar over, at passet tilhørte en anden kusine. Flygtningenævnet forkastede under disse omstændigheder ansøgerens forklaring om sit asylmotiv. Flygtningenævnet fandt ikke, at den generelle sikkerhedssituation i Irak i sig selv kunne begrunde asyl i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse eller for at blive udsat for overgreb i medfør af udlændingelovens § 7. Irak/2009/85