Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning. Indrejst i 2008. Ansøgeren havde under behandlingen af sin asylsag henvist til, at han var blevet truet af en person med tilknytning til Ansar Al Islam, og at denne havde krævet, at ansøgeren skulle udspionere en person fra den kurdiske sikkerhedstjeneste. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv eller på anden måde profileret sig i forhold til sit hjemlands myndigheder eller andre organisationer. Ansøgeren, der ikke var i besiddelse af identifikationspapirer, havde givet skiftende oplysninger om sit navn og fødselsdata. Ved ankomsten her til landet havde ansøgeren angivet en række generelle forhold som årsag til udrejsen. Han havde senere udbygget sin forklaring om at være efterstræbt. Ansøgeren havde ikke på troværdig vis kunnet forklare herom. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde opfyldt den af ham påhvilende oplysningspligt, jf. udlændingelovens § 40. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren vil være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/83
