Nævnet meddelte i oktober 2009 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. Ansøgeren er kristen fra Bagdad, hvor han havde boet indtil sin udrejse i 2001. I 2004 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingeservice, hvorved ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2009 genoptog Flygtningenævnet ansøgerens asylsag grundet sagens karakter. Flygtningenævnet udtalte, at Udlændingeservice efter afhøringen af ansøgeren i nævnsmødet oplyste, at Udlændingeservice ikke ville modsætte sig, at ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kunne i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Af forklaringen fulgte blandt andet, at ansøgeren allerede forud for sin udrejse af Irak i 2001 var blevet udsat for chikane m. v. fra muslimer i Bagdad. Hans forældre var sammen med hans søskende rejst fra deres hjemkvarter i Bagdad til et kristent område i nærheden af Mosul efter at være blevet truet af islamister, og efter at forældrenes spiritusudsalg formentlig i 2004 var blevet ødelagt ved sprængning. Ansøgerens herboende broder havde under en telefonsamtale med forældrene fået oplyst, at forældrene og ansøgerens to søskende var flyttet videre til Syrien for omkring et år siden, angiveligt som følge af trusler fra shia-muslimer. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdende for kristne i Bagdad fandt Flygtningenævnet det sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i konkret og individuel risiko for at blive udsat for asylbegrundet forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren kunne henvises til at tage ophold i Nordirak, under hensyntagen til ansøgerens manglende tilknytning til dette område. Irak/2009/81
