Nævnet stadfæstede i oktober 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i begyndelsen af 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren over for Flygtningenævnet havde anført, at hendes ægtefælle havde problemer med ansøgerens familie, der var meget religiøs. Ansøgeren henviste endvidere, som grundlag for sin ansøgning om asyl, til sit ægteskab med en herboende dansk statsborger, som hun havde et barn med, og ønskede at være sammen med. Flygtningenævnet lagde til grund at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for meddelelse af asyl. Endelig blev det bemærket, at Flygtningenævnet ikke havde kompetence til at meddele ansøgeren opholdstilladelse på andet grundlag end udlændingelovens § 7. Denne kompetence henhørte under Udlændingeservice og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Irak/2009/77
