Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Generelle forhold
Sur Place
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet meddelte i oktober 2009 opholdstilladelse (F-status) til et ægtepar fra Irak samt parrets to voksne døtre efter at have genoptaget behandlingen af sagerne. De var alle indrejst i sommeren 2001. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne som asylmotiv havde gjort gældende, at de, der er kristne assyrere fra Bagdad, ville være i konkret risiko for forfølgelse på grund af deres tro ved en tilbagevenden til Irak. Subsidiært havde de påberåbt sig udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Nævnet fandt ikke, at den omstændighed, at ansøgerne er kristne assyrere, i sig selv kunne begrunde asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet lagde herved vægt på baggrundsoplysningerne, hvorefter der ikke var nogen myndighedsunderstøttet forfølgelse af de kristne, ligesom myndighederne havde vist vilje til at ville beskytte de kristne. Den omstændighed, at ansøgerne havde kunnet oplyse om andre familiemedlemmer, der havde været udsat for overgreb, kunne ikke føre et andet resultat. Nævnet lagde ved denne vurdering vægt på, at der ikke var noget, der tydede på, at disse overgreb havde været konkret rettet mod ansøgernes familie som sådan. Under hensyn til, at ansøgerne, der på daværende tidspunkt havde boet cirka ni år uden for Irak og ikke havde familie tilbage i landet, havde givet udtryk for en stor subjektiv frygt for, som kristne, at vende tilbage, sammenholdt med ægteparrets alder og helbredsmæssige forhold samt døtrenes udsatte position som enlige kvinder, fandt Flygtningenævnet, at ansøgerne efter en samlet vurdering opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Irak/2009/73
