Nævnet stadfæstede i september 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i foråret 2009. Ansøgeren havde som asylmotiv angivet, at hendes ægtefælle, der havde været medlem af Ba’ath-partiet, under det tidligere regime havde angivet to personer fra en navngiven klan, der efterfølgende havde forsøgt at hævne sig på ansøgerens familie. Som resultat af denne konflikt, var hendes søn blevet kørt ned i 2006. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke selv havde været politisk aktiv og ikke havde været udsat for overgreb på sin person forud for udrejsen. Ansøgeren oplyste, at hendes ægtefælle havde været medlem af Ba’ath, men at han ikke havde været profileret. Ansøgerens ægtefælle var ikke udrejst sammen med ansøgeren. Ansøgeren kunne ikke på overbevisende vis forklare om sine forhold og havde i forbindelse med sagsbehandlingen i betydelig grad udbygget sin forklaring, herunder om en klans kendskab til hendes ægtefælles angiveri under det tidligere regime. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at det færdselsuheld, som en af hendes sønner havde været udsat for, var en forsætlig begivenhed i forbindelse med en klanstrid. Ansøgeren havde fortsat en række familiemedlemmer bosat i hjemlandet. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren ved udrejsen havde været forfulgt. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, og heller ikke, at hun ville være i nærliggende risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/72
