Irak200971

Nævnet stadfæstede i september 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak samt et barn. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning. Hun er født og opvokset i Bagdad. Hun havde ikke været medlem af nogen politiske partier eller organisationer, ligesom hun ikke havde været politisk aktiv. Hun havde ikke haft konflikter med myndighederne. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til en konflikt med sin fraskilte ægtefælle, med hvem hun havde indgået ægteskab i 1998. Ægtefællen havde været en velhavende forretningsmand, og ansøgeren havde været hans anden ægtefælle. Efter ægtefællen havde forladt hende i 2003, fik hun i sommeren 2005 ægteskabet registreret ved myndighederne. Ægtefællen havde reageret herpå med vrede og vold mod ansøgeren og hendes lillesøster. Ægtefællen havde ved to senere lejligheder fremsat telefoniske trusler mod ansøgeren. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at hun og hendes søster var blevet overfaldet på bopælen i slutningen af 2005 af ukendte gerningsmænd, der imidlertid havde opgivet deres forehavende. Hun havde siden 2005/2006 opholdt sig i Syrien indtil indrejsen i Danmark. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgerens asylmotiv havde baggrund i en længerevarende konflikt mellem hende og hendes tidligere ægtefælle, der var kulmineret i 2005. Flygtningenævnet fandt, at de konflikter, der havde været mellem parterne, havde været af privatretlig karakter og ikke havde antaget et asylbegrundende omfang. Om overfaldet i slutningen af 2005 havde ansøgeren forklaret, at hun havde formodet, at de ukendte gerningsmænd var sendt af ægtefællen, men der havde ikke foreligget oplysninger, der havde underbygget denne antagelse. Uanset om det havde måttet forholde sig som antaget af ansøgeren, eller om overfaldsmændene havde været fra en kriminel eller ekstremistisk gruppering, var det imidlertid nævnets vurdering, at dette forhold – også henset til, at gerningsmændene havde opgivet deres forehavende – ikke i sig selv havde været af en sådan intensitet og karakter, at det havde kunnet sidestilles med asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren er fraskilt kvinde med et barn, fandtes ikke i sig selv at kunne begrunde asyl. Nævnet tillagde det ved vurderingen af ansøgerens forhold betydning, at det måtte lægges til grund, at ansøgeren havde flere familiemedlemmer i Irak, herunder en storesøster, der boede i et sunni-muslimsk domineret område i Bagdad. Flygtningenævnet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold, herunder den vanskelige sikkerhedssituation i Irak, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Irak/2009/71