Nævnet stadfæstede i september 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborgerfra Irak. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder og muslim. Han er født i Kirkuk og havde boet en stor del af sin barndom i Erbil. Han havde ikke været medlem af politiske partier eller organisationer, og han havde aldrig været politisk aktiv eller haft problemer med myndighederne eller grupperinger i sit hjemland. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at en ukendt gruppe havde truet hans fader to gange og derefter i 2008 dræbt faderen og ansøgerens to søskende, fordi faderen ikke havde accepteret at samarbejde med gruppen. Ansøgerens moder var blevet såret ved attentatet. Ansøgeren havde under nævnsmødet forklaret, at faderen havde været særlig udsat, fordi faderen havde været olieingeniør, og at den ukendte gruppe havde villet have hans medvirken til at stjæle olie. Ansøgeren var selv blevet beskudt og ramt af en ukendt gruppe i 2007. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at han efter afslaget på asyl i Udlændingeservice havde været i kontakt med sin onkel, der havde oplyst, at han havde været udsat for pengeafpresning af ukendte personer. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde forklaret sammenhængende og overbevisende om sit asylmotiv. Ansøgeren havde afgivet divergerende forklaringer om sit asylmotiv, herunder hvorledes han var blevet gjort bekendt med drabet på familiemedlemmerne, ligesom han først under nævnsmødet havde forklaret, at den ukendte gruppe havde truet faderen, fordi faderen havde haft et særligt kendskab til oliebranchen. Hertil kom, at ansøgeren først under samtalen med Udlændingeservice havde forklaret, at han i 2007 var blevet beskudt af en ukendt gruppe, mens han over for politiet havde forklaret, at han ikke havde haft problemer med nogen før skudepisoden i 2008. Henset til, at ansøgerens fader siden familiens tilbagevenden til Kirkuk i 2003 ikke havde haft beskæftigelse i oliebranchen, fandtes det ikke sandsynligt, at han skulle have været af særlig interesse for den ukendte gruppe, som ansøgeren havde formodet. Ansøgerens forklaring om, at den samme gruppe havde stået bag de forskellige handlinger, havde alene bygget på ansøgerens formodninger. Flygtningenævnet fandt det endvidere påfaldende, at ansøgerens moder kun i meget ringe omfang havde kunnet oplyse om omstændighederne i forbindelse med skudepisoden i 2008. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i en ukendt gruppes søgelys på asylrelevant måde. Flygtningenævnet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold, herunder den vanskelige sikkerhedssituation i Irak, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Irak/2009/69
