Nævnet stadfæstede i september 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborgerfra Irak. Indrejst første gang i Danmark i 2006. Efter ophold i Sverige og Finland blev ansøgeren i medfør af Dublin-forordningen tilbagetaget til Danmark i sommeren 2008. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder og muslim. Han er født i Kirkuk. Han havde ikke været medlem af politiske partier eller organisationer, og han havde aldrig været politisk aktiv eller haft problemer med myndighederne i sit hjemland. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at han frygtede overgreb fra gruppen Ansar Al Sunna som følge af hans tilknytning til sin onkel og dennes virksomhed. Ansøgeren havde forklaret, at han og hans familie i begyndelsen af 2008 med 20 dages mellemrum havde modtaget to trusselsbreve, som formodedes at hidrøre fra den nævnte gruppe, og ansøgerens onkel og en arbejdskollega havde ligeledes modtaget trusselsbreve. Ansøgeren var blevet truet med at blive likvideret, ligesom ansøgerens forældre i det andet trusselsbrev også var blevet truet med at blive likvideret, såfremt ansøgeren ikke indstillede arbejdet i virksomheden. Arbejdskollegaen var ophørt med at arbejde i virksomheden, men var blevet dræbt inden ansøgerens udrejse af Irak. Ansøgeren havde ikke kendskab til de nærmere omstændigheder omkring drabet. Efter indrejsen i Danmark havde ansøgeren af sin moder fået underretning om, at onkelen var faldet i baghold på vej til Bagdad, hvorved han var blevet dræbt. Ansøgeren havde ikke kendskab til den nærmere baggrund herfor. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgerens onkel var velhavende, indflydelsesrig og ejer af blandt andet den virksomhed, som ansøgeren havde været ansat på, og at onkelen af den grund havde været efterstræbt af Ansar Al Sunna. Ansøgeren fremstod derimod som helt uprofileret, og der var ikke grundlag for at antage, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i Ansar – Al Sunnas søgelys. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens asylmotiv var knyttet til onkelens situation. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at der ikke forelå oplysninger om, at hverken ansøgeren eller hans forældre efter trusselsbrevene var blevet opsøgt af eller fået henvendelse fra grupperingen. Truslerne havde efter de foreliggende oplysninger heller ikke haft konsekvenser for ansøgerens forældre, som var blevet truet i det andet trusselsbrev. Det forhold, at ansøgeren ikke havde været i kontakt med sine forældre siden en telefonsamtale omkring årsskiftet, kunne ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i Ansar – Al Sunnas søgelys på asylrelevant måde. Flygtningenævnet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold, herunder den vanskelige sikkerhedssituation i Irak, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Irak/2009/66
