Nævnet meddelte i september 2009 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i begyndelsen af 2008. Flygtningenævnet havde i efteråret 2008 stadfæstet en afgørelse truffet af Udlændingeservice i foråret 2008, hvorved ansøgeren var blevet meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I sommeren 2009 blev behandlingen af sagen genoptaget. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren og hendes familie er kristne. Ansøgeren var udrejst fra Mosul-området, hvor nære familiemedlemmer, efter Flygtningenævnets afgørelse fra 2008, på grund af deres tro havde været udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet fandt, at ansøgeren ved en tilbagevenden til dette område ville være i konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Irak/2009/65