Nævnet stadfæstede i august 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. Ansøgeren havde først søgt om asyl i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der var indrejst i Danmark i 2001 i forbindelse med familiesammenføring, ikke havde været politisk aktiv eller på anden måde bragt sig i strid med nogen i hjemlandet. Ansøgeren havde i 2005 været på besøg i hjemlandet og havde umiddelbart derefter hørt om et drab, som en broder angiveligt var blevet dømt for. Den pågældende broder havde under en telefonsamtale i 2007 detaljeret forklaret hende om, hvad der var sket. Nævnet udtalte, at ansøgeren i forbindelse med hendes asylansøgning i 2008 ikke havde oplyst om, at det pågældende drab havde givet hende problemer. Ansøgeren havde i forbindelse med asylsamtalen oplyst, at det alene var generelle forhold, der begrundede hendes asylansøgning. Ansøgeren havde endvidere oplyst, at to af hendes brødre og seks søstre fortsat boede i Basra. Af ansøgerens advokats indlæg fremgik, at hun frygtede blodhævn. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren på troværdig vis havde forklaret, at hun opfattede sig som værende i reel risiko for blodhævn. Nævnet fandt endvidere ikke, at ansøgeren ved udrejsen af sit hjemland havde været forfulgt, ligesom nævnet heller ikke fandt, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i fare for at blive udsat for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Endeligt fandt nævnet heller ikke, at ansøgeren ville blive udsat for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/61
