Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2004. Ansøgeren havde i sit asylmotiv henvist til, at han havde været tilbageholdt af amerikanerne, og at hans klan ville have, at han skulle hævne sig på amerikanerne. Desuden havde ansøgeren henvist til, at hans fader havde haft en højere stilling indenfor Baath-partiet. Flygtningenævnet udtalte, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han havde været tilbageholdt, således som han havde påberåbt sig. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren på en sammenhængende og troværdig måde havde kunnet redegøre for tilbageholdelsen og de efterfølgende omstændigheder. Det bemærkedes herved, at ansøgeren havde afgivet divergerende forklaring om helt centrale elementer i asylmotivet med videre, herunder den tidsmæssige udtrækning af tilbageholdelsen, forholdene under tilbageholdelsen, tidsforløbet omkring klanmødet og udrejsen samt finansieringen af udrejsen. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren havde noget udestående med familien eller familieklanen. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at ansøgeren risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af farens medlemskab af Baath-partiet, eller som følge af ansøgerens turkmenske herkomst. Irak/2009/6
