Nævnet stadfæstede i juni 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim og er født i Kirkuk. Hun havde ikke været politisk aktiv og havde ingen konflikter med myndighederne i hjemlandet. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at hun på svigerfaderens bopæl, hvor hun havde boet, havde modtaget over 20 trusselsbreve om kidnapning af hende, i perioden fra ultimo 2005 til primo 2007, og at der i tre breve fra 2007 var krav om betaling af et beløb på USD 10.000. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde forklaret overbevisende om sit asylmotiv. Ansøgeren havde blandt andet forklaret divergerende med hensyn til, om hun havde læst det første trusselsbrev fra 2007, og hun først og sent under nævnsmødet havde oplyst, at hun en uge efter samtalen i Udlændingeservice havde fået oplyst, at farbroderen havde modtaget telefonisk henvendelse fra de personer, der stod bag trusselsbrevene. Hertil kom, at det var påfaldende, at brevene fra 2006 ikke indeholdt nogen nærmere betingelser, og at der ikke var gjort forsøg på at følge op på truslerne. Flygtningenævnet kunne på denne baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Uanset om ansøgerens forklaring helt eller delvist blev lagt til grund, fandt Flygtningenævnet, at truslerne efter deres karakter og indhold, herunder at der ikke var gjort forsøg på opfølgning af truslerne i form af overgreb mod ansøgeren eller hendes familie, ikke, at de påberåbte forhold kunne sidestilles med asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller medføre, at ansøgeren havde krav på beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Irak kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Irak/2009/45
