Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet meddelte i januar 2009 opholdstilladelse (F-status) til en kvindelig statsborger fra Irak samt to børn. Ansøgeren indrejste i Danmark i 2001. I 2002 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingeservice, hvorved ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2008 genoptog Flygtningenævnet sagen. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvist, at ansøgeren var indrejst og havde søgt asyl i Danmark i 2001, og at sagen således skulle afgøres efter reglerne i udlændingebekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er shia-muslim fra Bagdad, og at hun var udrejst alene sammen med hendes og ægtefællens to børn. Uanset at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet i 2002 havde oplyst, at der ikke havde været problemer i ægteskabet, fandt Flygtningenævnet efter de nu foreliggende oplysninger det sandsynliggjort, at ægtefællen havde optrådt voldeligt over for ansøgeren og børnene under ægteskabet. Ansøgerens forklaring herom var blandt andet understøttet af to § 38-undersøgelser (Nu § 50 i Lov om social service, red.) og en psykologerklæring. Efter ansøgerens forklaring kunne nævnet endvidere ikke afvise, at ansøgeren var kommet i et modsætningsforhold til ægtefællen, som havde truet med at dræbe hende. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger blev det endvidere lagt til grund, at myndighederne ikke ville være i stand til at yde ansøgeren beskyttelse mod eventuelle overgreb fra ægtefællen. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold blev det lagt til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Irak/2009/4
