Nævnet meddelte i maj 2009 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborgerfra Irak. Indrejst i 2001. I starten af 2004 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. I 2009 blev sagen genoptaget grundet sagens karakter.Flygtningenævnet udtalte, at nævnet indledningsvis skulle bemærke, at ansøgeren var indrejst og havde søgt asyl i Danmark i december 2001, og at sagen således skulle afgøres efter reglerne i udlændingeloven, således som den havde været affattet på tidspunktet for indgivelsen af asylansøgningen, jf. lovbekendtgørelse af udlændingeloven nr. 711 af 1. august 2001. Ansøgeren, der er kristen fra Mosul, havde under genoptagelsessagen henvist til frygt for forfølgelse som følge af sin religion. Nævnet bemærkede, at ansøgerens forklaring om de overgreb familie og bekendte havde været udsat for i efteråret 2008 stemte overens med oplysningerne i baggrundsmaterialet. Det fremgik imidlertid, af det seneste baggrundsmateriale - rapport af 11. november 2008 og 5. marts 2009 fra UNHCR – at myndighederne havde forstærket deres tilstedeværelse i området og opfordret kristne til at vende tilbage, hvilket havde medført, at omkring 80 procent af de flygtede nu var vendt tilbage. De aktuelle generelle forhold for kristne i Mosul kunne derfor efter nævnets opfattelse ikke i sig selv medføre opholdstilladelse. Under hensyn til oplysningerne om de trusler, ansøgerens familiemedlemmer havde været udsat for, sammenholdt med oplysningerne i UNHCR’s guidelines fra april 2009, punkt 302 og 303, om at der fortsat foregik overgreb mod kristne i området, fandt et flertal af Flygtningenævnets medlemmer imidlertid, at ansøgerens udtalte subjektive frygt for en hjemvenden var sådan underbygget, at der var grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse af udlændingeloven nr. 711 af 1. august 2001. Irak/2009/38
