Nævnet meddelte i maj 2009 opholdstilladelse (K–status) til et ægtepar fra Irak. Den mandlige ansøger indrejste i Danmark i 1998 og den kvindelige i 2005. I henholdsvis 2000 og 2006 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelser, hvorved henholdsvis den mandlige ansøger og den kvindelige ansøger blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I starten af 2009 besluttede Flygtningenævnet at genoptage ægtefællernes sager. Som asylmotiv henviste ansøgerne til, at de er kristne kaldæere fra Irak. Flygtningenævnet behandlede ansøgernes sager sammen. Begge ansøgere er kristne kaldæere. Den mandlige ansøger var udrejst fra Irak i 1998, og den kvindelige ansøger var udrejst i 2001. De havde boet hver for sig i en bydel i Arbil, før de hver for sig var udrejst. Den mandlige ansøger havde siden 1998 haft ophold i Danmark, og den kvindelige ansøger havde haft ophold siden 2005. Den mandlige ansøger har nu fire søskende, der bor i Sverige, og en søster der bor i Canada. Han havde sidst hørt fra sine forældre, da de i 2003 ville rejse til Bagdad som følge af moderens sygdom. Den kvindelige ansøger havde ikke hørt fra sin søster og sine forældre i fire til fem år. Da hun sidst havde hørt fra dem ville de flytte til Bagdad eller Mosul på grund af moderens sygdom. Forespurgt, om de havde søgt at få kontakt til deres forældre, havde begge ansøgere oplyst, at det havde de ikke. Hvis forældrene var i live, ville ansøgerne gå ud fra, at de ville kontakte dem. Dette gjaldt også den kvindelige ansøgers søster. Hvis den kvindelige ansøger skulle rejse tilbage til Irak, ville hun, hvis hendes ægtefælle ikke rejste med, være henvist til som enlig kvinde at forsøge at finde sine forældre. Ud fra en samlet bedømmelse, og da begge ansøgere er kristne kaldæere, opfyldte ansøgerne under de angivne omstændigheder betingelserne for at opnå asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Irak/2009/37
