Nævnet stadfæstede i april 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborgerfra Irak. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der er kurder fra Nordirak, som asylmotiv havde henvist til, at hans fader var fremkommet med trusler på livet mod ansøgeren efter en episode mellem ansøgeren og dennes stedmoder, ligesom ansøgeren frygtede for, at faderen alternativt ville foretage en anmeldelse til politiet, og at ansøgeren derfor ville blive idømt en uforholdsmæssig streng straf. Nævnet bemærkede, at det fremgik af ansøgerens forklaring, at han efter episoden havde taget ophold hos sin farbroder og havde været der i ti til tolv dage inden udrejsen, og at farbroderen straks havde taget kontakt til ansøgerens fader for at forsøge at forlige parterne. Ansøgerens fader kunne derfor have haft en formodning for, at ansøgeren opholdt sig hos farbroderen, eller at farbroderen havde været vidende om opholdsstedet. Nævnet bemærkede dernæst, at nævnet ikke fandt grund til at betvivle ansøgerens forklaring om, at faderen under opvæksten havde chikaneret ansøgeren og havde udsat ham for fysiske overgreb, men dette fandtes ikke at kunne begrunde asyl. Nævnet bemærkede videre, at nævnet lagde til grund, at ansøgeren tidligere havde været idømt halvandet års fængsel for vold, men efter ansøgerens skiftende forklaring herom kunne nævnet ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at volden skulle have været udøvet over for faderen. På denne baggrund – og henset til at der ikke var sket ansøgeren noget hverken fra ansøgerens faders eller myndighedernes side i den periode, hvor han havde opholdt sig hos farbroderen – fandtes det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en hjemvenden til Irak skulle være i en risiko for overgreb efter udlændingelovens § 7. Irak/2009/35
