Nævnet stadfæstede i april 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han frygtede at blive udsat for blodhævn, på grund af at ansøgerens fader havde slået to personer ihjel fra en anden familie. Efterfølgende var faderen selv blevet slået ihjel af medlemmer af den anden familie, hvorefter ansøgeren frygtede selv at blive slået ihjel. Ansøgeren havde herudover henvist til, at han havde hjulpet en desertør fra PKK. Ansøgeren havde indsendt et irakisk id-kort og nationalitetsbevis. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv og ikke havde bragt sig selv i modstrid med nogen i hjemlandet. Han havde heller ikke selv modtaget nogen trusler forud for udrejsen. Som asylmotiv havde ansøgeren angivet, at et familiemedlem havde fortalt, at ansøgerens fader havde dræbt to personer, hvis familie efterfølgende havde dræbt ansøgerens fader og nu ville slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren havde ikke kunnet forklare udbyggende herom. Efter de lægelige oplysninger lagdes det til grund ved nævnets behandling af sagen, at ansøgeren ved ankomsten her til landet havde afgivet urigtige oplysninger om sin alder. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne tillægge det vægt, at ansøgeren var blevet registreret under et forkert navn hos politiet. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at der var blevet anvendt telefontolkning. Det måtte lægges til grund, at de fremsendte identitetspapirer var falske. De pågældende papirer var blevet sendt til Danmark efter, at ansøgeren havde bedt den samme person, som havde fortalt ansøgeren, at han var blevet truet på livet, herom. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at risikoen for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville blive udsat for blodhævn, var reel. Ansøgerens nye forklaring om at have hjulpet en person til at desertere fra PKK fandtes heller ikke troværdig. Ansøgeren var herefter ikke omfattet af udlændingelovens § 7. Irak/2009/34
