Nævnet stadfæstede i april 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fraIrak. I 1995 indrejste ansøgeren i Danmark, hvor han blev familiesammenført med sin fader, som i 1993 var blevet meddelt asyl i Danmark på baggrund af et modsætningsforhold til Saddam Husseins styre. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er sunni-muslim fra Bagdad, at han fortsat havde slægtninge i Irak, at han ikke havde været politisk aktiv, og at ansøgeren sammen med sin moder og søskende i sin tid var udrejst på grund af ansøgerens faders konflikt med Saddam Husseins styre. Konflikten med Saddam Husseins styre kunne ikke begrunde asyl, da Saddam Hussein ikke længere var ved magten. Endvidere var der ikke holdepunkter for at antage, at ansøgeren skulle være blevet bragt i et konkret modsætningsforhold til det nuværende styre eller lokalbefolkningen. De generelt vanskelige forhold i hjemlandet kunne hverken begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet bemærkede særligt, at ansøgeren fremstod helt uprofileret. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/32
