Nævnet stadfæstede i april 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Ansøgeren er sunni-muslim. I 1995 blev hun familiesammenført med sin ægtefælle, der i 1993 var blevet meddelt asyl i Danmark. Cirka fire år før nævnets afgørelse havde ansøgeren besøgt Bagdad, hvor hun havde følt sig truet pga. den generelt usikre situation. Ansøgeren havde ikke selv været udsat for trusler. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er sunni-muslim fra Bagdad, at hun fortsat havde slægtninge i Irak, at hun ikke havde været politisk aktiv, og at ansøgeren og hendes børn i sin tid var udrejst på grund af ægtefællens konflikt med Saddam Husseins styre. Konflikten med Saddam Husseins styre kunne således ikke begrunde asyl, da Saddam Hussein ikke længere var ved magten. Endvidere var der ikke holdepunkter for at antage, at ansøgeren skulle være blevet bragt i et konkret modsætningsforhold til det nuværende styre eller lokalbefolkningen. De generelt vanskelige forhold i hjemlandet kunne hverken begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet bemærkede særligt, at ansøgeren fremstod helt uprofileret. Flygtningenævnet kunne under disse omstændigheder ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk.1, eller at hun ved en tilbagevenden ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/31
