Nævnet stadfæstede i marts 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet lagde tilgrund, at ansøgeren er etnisk kurder fra Kirkuk, at han sammen med sin familie havde boet i Kirkuk-området i perioden 1995 til 2004, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, og at ansøgeren ikke havde haft problemer med myndighederne. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at ansøgerens fader i begyndelsen af 2008 havde modtaget et trusselsbrev i den forretning, som faderen drev sammen med en partner, og at ansøgeren frygtede repressalier på livet fra den fængslede gerningsmands brødre og venner, idet ansøgeren efterfølgende havde anmeldt gerningsmanden til politiet. Det blev tillagt vægt, at ansøgeren havde forklaret upræcist om gerningsmandens brødre, herunder deres baggrund og aktiviteter, at der ikke var oplysninger om overgreb mod ansøgeren og dennes familie, at ansøgeren og familien heller ikke var blevet kontaktet af de pågældende personer, at ansøgerens frygt for overgreb var baseret på andenhånds oplysninger og formodninger, og at ansøgeren i øvrigt fremstod helt uprofileret. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet havde været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, kunne det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/30
